Sov godt i Mariager! I Mariager finder du flere gode overnatningsmuligheder. Du kan bo midt i den smukke gamle bymidte eller hvad med at falde i søvn til lyden af Mariager Fjord?
Læs mere om de forskellige overnatningsmuligheder i Mariager herunder. Du finder adresse og kontaktoplysninger ved hver, samt et link til hjemmesiden, hvis du har lyst til at læse mere inden du booker din overnatning i Mariager.
På den gamle smedje i Mariager kan du bo i et typisk Mariager hus.
Her er brostenene og de duftende roser lige udenfor døren og du finder Torvet, Havnen, indkøbsmuligheder og attraktioner i gåafstand
Bo på værelserne Ambolten, Loftet, Essen eller Bødkerloftet.
Jomfrubakkens historie går tilbage til 1807, hvor gården var en provstegård tilknyttet Birgitta klosteret i Mariager.
Mariager Fjord er kun en lille gåtur væk, ligesom Hou Skov og Jomfrubakke skoven grænser op til gården.
Bo i Jomfruhulen, som består af 4 dobbeltværelser
Hos A’porta B&B bor du centralt i Mariager tæt på den gamle bymidte og Mariager Kirke.
Huset er fra 1969 og blev gennemrenoveret i 2023.
Alle 6 værelser i A’porta B&B er opkaldt efter medlemmer i familien Bach, som byggede huset. Du kan bo i Huxi Bach, Bølle Bach, Orla Bach, Hanne Bach, Kirsten Bach og Gerda Bach.
Hos Mariager Camping kan du nyde den helt unikke beliggenhed ved kanten af Mariager Fjord.
Mariager Camping er omkranset af skov og så er der kun 300 meter til dem gamle bymidte – turen går langs havnen.
På Mariager Camping kan du både bo i campingvogn, i hytter eller prøve clamping i en af fjordboblerne
Mariager – rosernes by og byen med de toppede brosten. Byen er omkranset af Mariager Fjord på den ene side og enestående natur på den anden